Ducati Danmark

Officiel dansk Ducati importør

/link/4aecd6c9b5b64c5b842257886e354112.aspx

Autentisk italiensk performance

Ducati bygger følelser.

Verdens mest attraktive motorcykler er resultatet af et dybt engagement i racing; det fineste udtryk for raffineret dygtighed, umiskendeligt design og frem for alt en stor passion for motorcykler.

Ducati er stolt af at repræsentere Italiensk Industri - essensen af Italian Style vises gennem designet af hver enkelt cykel. Forførende, bløde og fleksible linjer med en varig, tidløs kvalitet, sætter en uovertruffen standard.

Ducati motorcykler - i mere end 90 nationer verden over dominerer disse drømmene hos de mest glødende motorcykelentusiaster.

Det desmodromiske (tvangsstyret) ventil system, det rørformet Trellis stel, L-Twin-motoren og den umiskendelige brummende lyd - disse er de særlige kendetegn, der understreger det unikke i en Ducati.

MotoGP Verdensmester 2023: Ducatis bedste MotoGP sæson

For første gang i MotoGP-historien vinder Ducati verdensmesterskabstitlen to år i træk med Francesco Bagnaia. Det er tredje gang Ducati vinder verdensmesterskabstitlen, første gang var i 2007 med Casey Stoner.


For fjerde år i træk og for femte gang i Ducati MotoGP historie, vinder Ducati Constructor's Verdensmestertitlen i Premier Class ved at score 700 point, 237 point foran nummer to.
Ducati har 87 sejre i MotoGP. Samlet set har Ducati opnået 17 sejre med Desmosedici GP-cyklen, hvilket er en all-time rekord i MotoGP.


Båndet som, via racerbanerne, binder Ducatisti verden over til fabrikken, er de utallige Desmo Owners Clubs. Ducati klubberne verden over er i virkeligheden som en klan, forbundet af deres tilknytning til Ducatis ånd. Ducatisti mødes på racerbaner og til events, på World Ducati Week og også på Ducati.com, som er besøgt af over 12 millioner fans hvert år.


Historien om Ducati-drømmen, som begyndte i Bologna i 1926, bliver genfortalt på Ducati Museet i Bologna. Her fortælles historierne om legendariske motorcykler og ryttere, og en ren passion for performance og ekspertise gennemsyrer luften. En passion, der rejser hurtigt, åbner nye veje og skaber historie.


Ducati i Danmark

Fra 1. januar 2015 har Skandinavisk Motor Co A/S indgået aftale med Ducati Motor Holding Spa i Bologna omkring fremtidig import af Ducati motorcykler og tilbehør i Danmark.

For Skandinavisk Motor Co A/S har dette været en naturlig og strategisk beslutning at forfølge denne mulighed, eftersom vores distributør i Tyskland, Audi AG i 2012 valgte at investere og overtage Ducati Motor Holding Spa.

Skandinavisk Motor Co A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen har hidtil primært beskæftiget sig med import af nye biler, men har med aftalen med Ducati Motor Holding Spa tilføjet en ny forretningskanal til importvirksomheden.

Vores Ducati forhandler set-up består af vores concept store - Ducati Copenhagen i Gladsaxe samt vores 3 autoriseret forhandlere, F.I. Motorcykler A/S i Sorø (Ducati Sorø), Glad Rasmussen MC i Feldballe på Djursland og Kolding MC i Kolding.

Derudover har vi vores autoriserede Ducati service værksteder, Promotor i Måløv og AH Motorcykler i Sunds ved Herning. Vores forhandlere og værksteder har beskæftiget sig med Ducati igennem mange år og har derfor en bred ekspertise og kendskab på området.

Al overordnet og administrativ aktivitet omkring Ducati i Danmark vil blive koordineret fra vores hovedkontor i Brøndby.


Med Skandinavisk Motor A/S’s overtagelse er der taget et lille skridt på en længere strategisk rejse ind i motorcykelverdenen. Målet er naturligvis på sigt at kunne være med til at udbrede kendskabet til Ducati mærket i Danmark, samt at få øget bestanden af lykkelige Ducati ejere landet over.