Ducati Danmark

Officiel dansk Ducati importør

Ducati Panigale V4 – Definitionen af hurtighed

/link/8f253e5b7d1c4755b5de66809e374cff.aspx

Panigale V4 - En symfoni af performance

 

  • Panigale V4 - kr. 419.990,- (incl. lev. omk.)
  • Farve: Ducati Red

  • Panigale V4 S - kr. 526.990,- (incl. lev. omk.)
  • Farve: Ducati Red

 

Ducati Panigale V4 fortsætter udviklingen ind i modelår 2024.

Som lovet introduceres en række elektroniske forbedringer, afledt af information og teknologier fra Ducati Corses racing-verden. Cyklen bliver nu endnu nemmere og mere intuitiv for ryttere på alle niveauer.

I 2022 så vi den største og mest betydningsfulde udvikling af modellen siden lanceringen, nemlig forbedringer på både aerodynamikken, ergonomien, motoren, stellet og elektronikken.

MY23 versionen af Panigale V4, Panigale V4 S og Panigale V4 SP2 tages endnu et skridt frem i elektronikkens verden i form af en pakke, som giver mulighed for yderligere forbedring af præstationerne på racerbanen.

Det nye på Panigale 

Ny Engine Brake Control (EBC) EVO 2 software, som giver en forskellig gear-by-gear kalibrering på hvert af de 3 mulige niveauer. Dette forbedrer stabilitet, præcision og retningsbestemthed under bremsning i sving. Man kan nu selv definere den bedste set-up til præcis den bane man ønsker.

Ny strategi for Ducati Quick Shift (DQS), som forbedrer gearskiftet markant, både med delvis eller fuld gas. Man vil opleve et mere flyende og ubesværet gearskifte. Dette giver cyklen mere stabilitet, en mere homogen og derfor effektiv fremdrift – hvilket gavner omgangstiden.

Ud over disse forbedringer tilbydes der nu en ny strategi for køleren, som giver en bedre styring af temperaturen og dermed bedre termisk komfort ved hastigheder, som er typiske ved almindelig vejkørsel. Denne opdatering reducerer også den varmeudvikling man kan opleve efter banekørsel.

I 2023 bliver også Ducati Traction Control (DTC) og Ride by Wire strategierne forbedret.

Ovennævnte forbedringer går fint i tråd med Ducati’s filosofi om konstant produktudvikling som dermed altid sikrer det bedste niveau af ydevene, brugervenlighed og komfort.

Bemærk at disse opdateringer, som er tilgængelige på alle Panigale V4, V4 S og V4 SP2 MY23, vil også være tilgængelig for alle ejere af Panigale V4, Panigale V4 S og Panigale V4 SP2 MY22.
For nærmere info omkring dette, skal man kontakte sit Ducati Service Værksted – opdateringen er mulig fra august 2022.


Resultatet er en motorcykel, som er endnu hurtigere på racerbanen, og som samtidig er mere intuitiv og mindre krævende at køre for mange motorcyklister. Kort sagt byder den på fremragende og tilfredsstillende køreglæde for både professionelle og amatører.

 

Aerodynamik

I 2022 fik Panigale V4 en aerodynamisk opdatering.
Ducatis ingeniører koncentrerede deres arbejde om kåben, som nu har mere kompakte og tyndere vinger med dobbelt profil.

Denne opdatering sikrer samme downforce på op til 37 kg ved 300 km/h. Desuden er den nederste del af kåben forsynet med nydesignede luftudtag, hvilket forbedrer kølesystemet og således også motorens præstationer – især på racerbanen.


Panigale V4 2022 wings

 

Ergonomi

Ergonomien har også været et fokuspunkt med det formål at forbedre kontrollen over motorcyklen på racerbanen og give køreren størst muligt udbytte af Panigale V4’s præstationer.

Sædet har nu en fladere udformning og en anden type beklædning, som hjælper yderligere ved opbremsninger og gør det nemmere at bevæge kroppen.

I forhold til 2021-versionen har tanken fået ny form, så man sidder bedre ved opbremsninger og kan køre hurtigere og længere.

Takket være denne nye ergonomi er man helt i ét med motorcyklen og oplever derfor generelt bedre komfort.

 

Looket

Selv motorcyklens look er blevet opdateret med ekstra aggressive elementer. Det unikke grafiske design, som er udviklet af Ducati Centro Stile, omfatter sorte logoer, fuldlakerede røde kåber, saddel med dobbelt stofbelægning (tofarvet på S-versionen) og – igen på S-versionen – rødt emblem på de sorte fælge.

 

Panigale V4 S

 


Motor og gearkasse

Motorcyklens hjerte, Desmosedici Stradale MotoGP-motoren på 1.103 cc, har fået en række opdateringer. Fra 2022-udgaven er den videreudviklet takket være introduktionen af nogle vigtige tekniske elementer, der giver højere ydelse og øjeblikkelig respons.

Den nye motor har et opdateret smøresystem, og en ny oliepumpe reducerer ydelsestabet.

Den øgede diameter ved udgangen af lyddæmperen gør det muligt at reducere udstødningssystemets returtryk og dermed øge motorens præstationer.

Takket være disse tiltag og en ny og skræddersyet opsætning leverer Desmosedici Stradale-motoren, som overholder Euro 5-normen, 215,5 hk ved 13.000 omdr./min., hvilket er 1,5 hk mere end 2021-versionen.
Motoren leverer desuden et drejningsmoment på 123,6 Nm ved 9.500 omdr./min., og allerede fra 6.000 omdr./min. er 80 % af det maksimale drejningsmoment til rådighed.

En detalje, som fortæller meget om udviklingen af den nye 2022-motor, er anvendelsen af en ny gearkasse med længere udveksling i 1., 2. og 6. gear.

Gearudvekslingsforholdet i denne nye SBK-gearkasse er derfor mere ”racing-orienteret” og passer dermed bedre til racerbanen.

Takket være den nye gearkasse er det nu nemmere at klare selv de mest snævre sving i 1. gear, så køreren kan nyde godt af bedre motorbremseeffekt og bedre acceleration ud af sving. Desuden betyder den mindre hastighedsændring mellem de første to gear, at den nykalibrerede DQS kan fungere mere effektivt og levere bedre præstationer.

Endelig er udvekslingsforholdet i 6. gear forlænget med 1,8 %, hvilket i kombination med den højere motorydelse resulterer i en tophastighed, som er 5 km/h højere end for Panigale V4 2021.


Power Modes

På Panigale V4, er der fra 2022-udgaven, implementeret en ny Power Modes-logik, som giver mulighed for fire motorkonfigurationer: Full, High, Medium og Low.

Full- og Low-konfigurationerne er nyudviklede, mens High- og Medium-konfigurationerne er videreudviklet og følger en ny strategi.

Power Mode Full er den mest sportslige nogensinde på en Panigale V4 og lader motoren udfolde hele sit potentiale med momentkurver uden elektroniske filtre undtagen i 1. gear.

Et ny Ride by Wire-styresystem er blevet udviklet til Power Modes-indstillingerne High og Medium og er nu dedikeret til hvert enkelt af de seks gear, så køreren altid oplever maksimal fremdrift, når gashåndtaget drejes. Power Mode-indstillingen Low er derimod udviklet til at gøre gadekørsel sjovere. Motorcyklens ydelse er begrænset til 150 hk, og gasspjældsresponsen er særdeles brugervenlig.


Panigale V4 S

 

Elektronik

Panigale V4 er udstyret med den nyeste generation af elektronik baseret på en 6-vejs IMU-platform, som øjeblikkeligt registrerer alle motorcyklens bevægelser og vinkler i realtid. Elektronikpakken har et fuld overblik over alle forhold på din tur.

Følgende findes i pakken:


› Kurve ABS EVO
› Ducati Traction Control (DTC) EVO 3
› Ducati Slide Control (DSC)
› Ducati Wheelie Control (DWC) EVO
› Ducati Power Launch (DPL)
› Ducati Quick Shift up/ned (DQS) EVO 2
› Engine Brake Control (EBC) EVO

 

Ducati Performane racing-udstødninger

Desmosedici Stradale-motorens præstationer kan forbedres yderligere med en racing-udstødning fra Ducati Performance.

For at give alle muligheden for at opleve kørsel med en komplet racing-udstødning selv på baner med strengere støjbegrænsninger kan der nu fås et komplet udstødningssystem i titanium, som er udviklet i samarbejde med Akrapovič, og som overholder støjgrænsen på 105 dB (102 dB med dB-dæmper).

Det nye udstødningssystem har høje støjdæmpere langs bagenden og øger ydelsen med 12,5 hk, så den maksimale ydelse er 228 hk, og det maksimale drejningsmoment stiger til 131 Nm, mens vægten reduceres med 5 kg.

Det eksisterende racing-udstødningssystem, som også fremstillet i titanium af Akrapovič, og med samme præstationer reducerer vægten med 6 kg, og støjgrænsen er 109 dB eller 107 dB med monteret dB-dæmper.


Panigale V4 S fælge




Specielt for Panigale V4 S

Panigale V4 S er udstyret med den nye elektronisk regulerede Öhlins NPX 25/30 med gastryk. Det resulterer i forbedret bremsesupport og bedre absorbering af ujævnheder og dermed en bedre køreoplevelse for køreren.
Den nye forgaffel har fået en 5 mm større vandring og blødere fjedre, så responsen er mere fleksibel selv på hård asfalt, og vejgrebet forbedres i kritiske situationer. Desuden tilfører den også lidt ekstra i racing-situationer, så følelsen forbedres ved selv de mest krævende opbremsninger.

Den nye forgaffel er kombineret med Öhlins TTX36-støddæmperen bagpå og Öhlins-styredæmperen

Panigale V4 S er udstyret med 3-egede støbte aluminiumsfælge og Pirelli Diablo™ Supercorsa SP-dæk (120/70 ZR17 foran og 200/60 ZR 17 bagpå).

Bremsesystemet har Brembo Stylema®-monobloc-bremsekalibre foran med fire stempler med en diameter på 30 mm, der hver især fungerer på 330 mm bremseskiver og dermed leverer fremragende bremsekraft. Bagpå er der en enkelt 245 mm bremseskive med en 2-stemplet bremsekaliber.

 

Selv standardversionen Panigale V4 har et topmoderne chassis med blandt andet: 43 mm komplet justerbar Showa Big Piston-forgaffel (BPF), Sachs-styredæmper, Sachs Monoshock – ligeledes fuldt justerbar – og støbte aluminiumsfælge i 5-eget design.

 

Se tekniskdata på Panigale V4 og V4 S

Tilbage til oversigt

 

Er du interesseret i at høre mere om Ducati Panigale V4 - kontakt til din nærmeste Ducati-forhandler og hør mere om de nye 2023-modeller.