Ducati Danmark

Officiel dansk Ducati importør

Ducati Scrambler 1100 Sport – Mere sport til din hverdag

/link/a132e3ded6354a71bd182c2b5d119dc0.aspx

Ducati Scrambler 1100 Sport er den perfekte kombination af racing, ’customization’ og sport. Med grundfarven ”Viper Black” og de gennemgående gule streger og detaljer, træder Scrambler 1100 Sport perfekt ind i et hvert gadebillede. Det er en motorcykel, der tilraner sig en masse opmærksomhed og med rette. Den er uden tvivl den mest sporty Scrambler til dato.

Med Scrambler 1100 Sport får du mulighed for at opleve et perfekt miks af performance, design og følelser og der er tænkt over enhver detalje. Det giver et udtryk af en større og mere kraftfuld motorcykel med større motor og endnu bedre materialer, der stadig bibeholder den frie og livsnydende ånd fra Scrambleren.

Scrambler 1100 Sport er kulminationen af tankerne og drømmene om det frie og
åbne liv på landevejen samt ønsket om en kraftfuld og stor motorcykel.
Scrambler 1100 Sport giver den perfekte balance mellem kreativitet, sport, design og køreglæde.

 

 

Ducati Scrambler 1100 Sport – En sporty attitude

Designet på Scrambler 1100 Sport følger tankerne om friheden på vejene med
det åbne landskab som destination og ønsket om en sporty motorcykel. Den er
inspireret af de utallig racer-looks, som Scrambler-ejere har sammensat og
udviklet igennem tiderne og er blevet tilsat flere finesser, ekstra detaljer og
kvalitet.

Scrambler 1100 Sport er letgenkendelig med den lækre og eksklusive farve og
de tilhørende gule elementer og detaljer på både tank, skærme og den
genkendelige affjedring fra Öhlins på både forgaflerne og bagstøddæmperne.
Ståltanken er formet i en lækker dråbeform, der bidrager med flere finesser og
mere sport til det samlede udtryk og de udskiftelige sidepaneler af aluminium
giver maskinen mere kant. Det lave sæde (810 mm) giver ikke blot god
manøvre- og styreevne, men bidrager samtidig til den sporty udstråling. Sædet
er, ligesom resten af motorcyklen, gennemført ned til mindste detalje i en sort
farve med gule syninger.

Derudover bliver Scrambler 1100 Sport leveret med Ducati Riding Modes, Ducati Safety Pack, LCD-kontrolpanel med gear- og brændstofindikator og Cornering ABS, der giver dig langt mere sikkerhed og kontrol på vejene.

Ducati Scrambler 1100 Sport får sine fantastiske 86 HK fra en 1.079 cc, L-Twin 2-
cylindret, luftkølet motor med 7.500 o/min og et moment på 88 Nm @ 4.750
o/min. Motorcyklen har en tørvægt på blot 189 kg og tanken kan indeholde
hele 15 liter.

Drømmer du om at køre vejene tynde bag på en Ducati Scrambler 1100 Sport?
Så kontakt din nærmeste Ducati forhandler og hør mere om maskinen.