Ducati Multistrada V4 Rally
Multistrada V4 Rally - En ustoppelig ledsager på dine eventyr
- Pris fra kr. 437.990 ,- (incl. lev. omk.)
- Farve: Red eller Black
Ducati Multistrada V4 Rally er den ideelle cykel til den rejselystne motorcyklist. Perfekt til lange rejser til uudforskede steder med maksimal komfort til både fører og passager.
Med ”Rally” bringer Ducati rejseånden fra Multistrada V4 til et endnu højere niveau takket være forbedret komfort for både fører og passager, længere rækkevidde og en mere markant offroad-attitude.
Resultatet er en motorcykel, som er i sit es både på offroad-spor og i de moderne storbyer: Det perfekte valg til at komme frem overalt med maksimal komfort og sikkerhed og uden at gå på kompromis med den typiske emotionelle Ducati køreoplevelse.
Som det er tilfældet for hele Multistrada V4-familien, byder den på fremragende præstationer (170 hk), stor driftssikkerhed og lave vedligeholdelsesomkostninger (serviceintervaller på 60.000 km og olieskiftintervaller på 15.000 km/24 måneder).
Den er i sit rette element overalt
”Rally”-versionen af Multistrada V4 lever op til sit navn, med en forbedret af evne til at håndtere alle typer vej – især dem uden asfalt. Denne Multistrada er nemlig udstyret med semiaktiv affjedring, hvor vandringen er øget til 200 mm, hvilket giver større frihøjde, en ny Power Mode, som er dedikeret til offroad-kørsel, bredere fodhvilere til føreren med en mere markeret profil og udtageligt gummiindlæg og Skyhook DSS EVO-regulering, som er endnu mere præcis og effektiv på denne model.
Multistrada V4 Rally er også udstyret med automatisk niveauregulering, som sikrer en konstant kørehøjde, når sammensætningen af fører, passager og bagage ændres, så motorcyklens egenskaber altid er ens. Offroad-attituden styrkes med Multistrada V4 Rally takket være lette fælge med eger som standardudstyr og forstærket motorbeskyttelse.
Med den nye 30-liters aluminiumstank, som er harmonisk integreret i motorcyklens muskuløse og elegante former, kan der køres længere distancer mellem hvert tankstop: Den nye Multistrada V4 Rally er klar til at tackle selv de mest fjerntliggende veje.
Mere komfort til kører og passager
Multistrada V4 Rally er den perfekte motorcykel til at rejse som par, og den er udviklet til at byde på det højeste niveau af komfort for både fører og passager: I den forbindelse er vindspejlet nydesignet (40 mm højere og 20 mm bredere), og bagenden er forlænget, så der bliver mere benplads til passageren, som desuden kan nyde godt af fodhvilere med store gummiindlæg, der reducerer vibrationer. Og med muligheden for sæder i forskellige højder til både fører og passager og et sænkningskit til affjedringen kan Multistrada V4 Rally skræddersys til enhver kombination af fører og passager.
Minimum Preload-funktionen, som allerede blev introduceret på Multistrada V4 S i 2022 og kan minimere forbelastningen af støddæmperen, gør det muligt for føreren at ”sænke” motorcyklen, når den er standset eller kører med lav hastighed. Multistrada V4 Rally tager endnu et skridt fremad, når det gælder brugervenlighed, med introduktionen af Easy Lift-funktionen, som ved at åbne for affjedringshydralikken, når tændingen tilsluttes, reducerer den kraft, der skal til for at løfte motorcyklen af støttebenene takket være kompressionen af forgaffel og støddæmper.
For at gøre det nemmere at læsse og tømme sidetaskerne og gøre eventuel vedligeholdelse på lange ture nemmere er motorcyklen udstyret med et centralt placeret støtteben som standard.
Sikkerhed og teknologi
Ducati Multistrada-familien fortsætter sin position som benchmark, når det gælder teknologi og sikkerhed, og det gælder også Rally-modellen. Multistrada V4 var den første motorcykel i verden med radarsystem for og bag til understøttelse af Adaptive Cruise Control (ACC), som gør kørslen mindre trættende på lange vejstrækninger, og Blind Spot Detection (BSD), som advarer om køretøjer, der nærmer sig i sidespejlenes blinde vinkler.
Det 6,5” TFT-instrumentpanel i farver byder på kortnavigation takket være Ducati Connect-appen, som understøtter brug af mobiltelefon til at modtage opkald eller lytte til musik, når man bærer en hjelm med et intercom-system.
For yderligere at styrke den aktive sikkerhed er Multistrada V4 Rally udstyret med kurve ABS, som gør det muligt at udnytte bremseeffekten selv i sving, Ducati Cornering Lights (DCL), som forbedrer udsynet i mørke ved at oplyse indersiden af kurverne, Ducati Wheelie Control (DWC) og Ducati Traction Control (DTC).
Enduro Riding Mode med dedikeret Power Mode
For at få mest muligt ud af Multistrada V4-modellens potentiale under alle forhold har Ducati udviklet fire køreindstillinger (Sport, Touring, Urban og Enduro), hvor Enduro-køreindstillingen på Multistrada V4 Rally har fået en vigtig videreudvikling. Når Enduro Riding Mode vælges, aktiveres en dedikeret Power Mode, som begrænser ydelsen til 114 hk med dynamisk og direkte respons. DSS Evolution gør sig klar til offroad-kørsel og viser indstillingen med et særligt ikon, som forestiller en offroad-hjelm. DTC skifter til et lavere niveau for indgreb, og DWC deaktiveres. ABS på baghjulet deaktiveres også, og drejefunktionen og funktionen til registrering af løft bagest undertrykkes for at tilpasse motorcyklen til offroad-kørsel.
Udvidet frakobling
Med Multistrada V4 Rally introduceres også en helt ny regulering med udvidet frakobling af den bageste cylinderrække – en teknisk løsning, som for første gang i verden lanceres til en serieproduceret motorcykel “Rally”-modellen. Foruden at frakoble de bageste cylindre i tomgang, når motorcyklen holder stille (en funktion, som allerede anvendes på Multistrada V4), forbliver den bageste cylinderrække frakoblet på V4 Granturismo under andre driftsbetingelser til gavn for brændstofforbruget og emissionerne.
Med den nye regulering sker frakoblingen også, når motorcyklen kører: Når hastigheden øges, eller gashåndtaget drejes til et bestemt punkt, tilkobles de bageste cylindre igen, så V4 Granturismos karakter og præstationer sikres. Dette system er aktivt i alle køreindstillinger.
Motor og chassis
Den 1.158 ccm V4 Granturismo-motor yder 170 hk med en særligt lineær momentkurve, så responsen er jævn og progressiv i alle omdrejninger. Motorens præstationer kombineret med den samlede vægt på kun 66,7 kg gør, at V4 Granturismo fortsat sætter standarden i segmentet, når det gælder ydelse og lav vægt.
Når det gælder chassiset, fortsætter Multistrada V4 Rally med monocoque stellet i alu, let og kompakt og med dobbeltsidet svingarm. Multistrada V4 Rally tilbydes udelukkende med slangeløse egerhjul, der er nydesignede og lette med henblik på at forbedre de dynamiske kvaliteter.
Udstyr
Den nye Ducati Multistrada V4 Rally tilbydes i tre forskellige versioner: Adventure Radar, som er udstyret med Adaptive Cruise Control og Blind Spot Detection, Adventure Travel & Radar, som desuden har sidetasker i alu, varme i håndtag og sæder, mens Full Adventure fuldender sidstnævnte udstyr med en godkendt Akrapovic-lyddæmper og en forskærm i carbon.
Hvis tanken om en Ducati Multistrada V4 Rally virker som noget for dig, så find din nærmeste forhandler og hør mere om motorcyklen.